Vigtig info om Green Peel behandlingen


Du skal oveni behandlingens pris, have hjemmeplejeprodukter med dig, der hjælper din hud til at opnå et effektivt resultat med alt hvad din hud behøver til fornyelsesprocessen. Prisen for de 3 stk. obligatoriske hjemmeplejeprodukter er ca. kr. 970,- Bemærk dog at der er til flere behandlinger, så hvis du skal have flere behandlinger, skal du altså ikke købe produkter hver gang 🙂 Det anbefales altid at tage minimum 2 sammenhængende behandlinger efterfulgt af hinanden med 2-4 ugers mellemrum for et dybere resultat.

Du må ikke få vand på det behandlede hudområde i perioden mellem behandlingen og efterbehandlingen, da vand stopper afskalningsprocessen og dermed også dit resultat. Du får i stedet for vand, en speciel urtelotion til at rense huden med, og 2 cremer du skal bruge hjemme til vi ses til efterbehandlingen. Din nye hud er meget modtagelig, og det er derfor vigtigt at pleje den korrekt med Dr. Schrammeks produkter.

Hård træning som du sveder af, SKAL undlades indtil huden er færdig med at afskalle. Blid yoga, og små træningsøvelser hjemme er fint.

Spis gerne gode kosttilskud som mulitvitamin, ekstra C-vitamin, Magnesium med tilsat Calcium, og ekstra E-vitamin hvis du er i behandling for ar.

Spis vitaminrigt mens du renser ud! Drik fx friske juices/smoothies, og drik masser af vand og udrensende urte-the, så får du et endnu flottere resultat.